Hjem > Poker Strategi > Sådan får du succes i Jackpot Sit & Gos
spin go million thumb 450x324 250232

Sådan får du succes i Jackpot Sit & Gos

Del på

Du kender dem fra PokerStars som Spin & Gos, på 888poker hedder de Blast, og partypoker har de valgt at kalde dem for Sit & Go Hero. Vi kalder dem her Jackpot Sit & Gos, for det er i grunden det, de er – en Sit & Go, hvor man kan være heldig at vinde en jackpot.

Jackpot Sit & Gos – specielt dem på PokerStars – er blevet meget populære, da de tilbyder det, vi alle drømmer om: At vinde en kæmpe gevinst på kort tid og med minimal arbejdsindsats.

Man spiller en Sit & Go med tre eller fire spillere, og strukturen er hyper-turbo, så hver turnering varer kun nogle få minutter. På PokerStars er det kun vinderen, der får gevinst (på nær på de øverste niveauer), mens på partypoker og 888 får andenpladsen også en del af præmiepuljen.

I disse Sit & Gos er præmiepuljen tilfældig og bliver enten offentliggjort lige før turneringen starter eller efter. I de fleste tilfælde spiller du om en gevinst, der er mindre end hvad præmiepuljen normalt ville være i en Sit & Go, men til gengæld kan du være så heldig at spille om en præmiepulje, der er mange gange større end dit buy-in.

Fra $1 til $12.000

I Spin & Gos på PokerStars kan man være heldig at ramme en præmiepulje, der er 12.000 gange større end buy-in. Det vil sige, at hvis du spiller for $1, kan du komme til at spille om $12.000!

I nogle tilfælde kan man endda komme til at spille om $1 million for en indsats på bare $5, når PokerStars har specielle kampagner. Og så bliver det for alvor rigtig sjovt!

Den dårlige nyhed er dog, det ikke sker så tit, at man gør det. Faktisk er systemet sat op på en sådan måde, at det kun sker i 1 ud af 1.000.000 tilfælde/turnering, at man rammer den jackpot Sit & Go.

Til gengæld vil man i 738.198 ud af 1.000.000 tilfælde komme til at spille om en præmiepulje på bare $2 med en indsats på $1.

Det betyder, at du i 73% af tilfældene kommer til at spille en turnering, hvor det er et dårligt væddemål for dig. For her ryger en tredjedel af din indsats jo over i en jackpot-pulje, som du jo ikke har mulighed for at spille om i dette tilfælde.

Til gengæld er det kun i lidt over 25% af tilfældene, at præmiepuljen er til din fordel.

Se her hvordan sandsynligheden er for at ramme de enkelte multiplikatorer i en $1 Spin & Go på PokerStars:

Multiplikator for præmiepulje

Førstepræmie

Frekvens

12,000

$10.000*

1 ud af 1.000.000

240

$200*

50 ud af 1.000.000

120

$100*

100 ud af 1.000.000

25

$25

1,000 ud af 1.000.000

10

$10

5,000 ud af 1.000.000

6

$6

75,000 ud af 1.000.000

4

$4

180,651 ud af 1.000.000

2

$2

738,198 ud af 1.000.000

 * På disse niveauer får anden- og tredjepladsen også del i præmiepuljen, derfor er førstepræmien lavere.

FishPartySit&Go

Høj rake, men stadig fascinerende

Når du spiller disse Jackpot Sit & Gos skal du også huske på raken – den afgift, som du betaler til pokerrummet for at spille. Den er faktisk ret høj for Spin & Gos og højere end mange andre pokerturneringer.

I eksemplet ovenfor med en $1 Spin & Go er raken på 8%, og i 888pokers Blast-turneringer er raken helt oppe og kysse 10%. 

Den slags spil bør man altså måske holde sig fra, hvis man har sine penge kært, men omvendt er der også noget fascinerende ved Jackpot Sit & Gos.

De fleste af os spiller jo for sjov i håb om at ramme den store gevinst, og det kan man jo gøre her. Vi har heller ikke altid tid til at spille en turnering, der varer hele natten, men 5-10 minutter til at spille en turnering kan vi nok finde lejlighed til.

Jackpot Sit & Gos kan dermed blive nøglen til at få nye spillere ind i poker, hvilket er meget vigtigt for pokerøkonomien.

Strategi

Siden en Jackpot Sit & Go sjældent varer meget mere end 5-10 minutter, og strukturen er hyper-turbo, er det generelt meget få hænder, du får at arbejde med. Derfor er variansen også meget stor, og du kan komme ud for perioder, hvor du taber eller vinder meget, også selvom du spiller på samme måde.

Det er vigtigt at forstå, inden man begynder at læse vores råd til strategi, for det er langt fra garanti for succes på bundlinjen.

Vær opmærksom i første hånd

Hvis du ender med at spille om den mindste gevinstpulje, er der meget ofte spillere, der går all-in i første hånd (specielt på de laveste stakes), da det er ligegyldigt for dem, om de vinder eller ej. Det er selvfølgelig dumt af dem, og det bør du udnytte. Hvis du har gode kort (et par eller es-høj) i første hånd, og en modstander går all-in, så er det helt sikkert værd at kalde. Chancen for at snuppe hans stack er stor, da han ofte vil gå all-in med to tilfældige kort.

Tilsvarende kan du gøre det modsatte, hvis du får en rigtig stærk hånd i første forsøg (A-A til J-J + A-K). Bare gå all-in i første hånd, og du vil sikkert blive kaldt af en modstander, som tror på, at du nok ikke gider spille turneringen og bare spiller to tilfældige kort.

pocket aces 28590

Spil tight i starten, åben op undervejs

Hvis der ikke er en opgivende spiller ved bordet, bør du spille mere stramt i de efterfølgende hænder. Det er værd at vente på de stærke hænder, da du i langt de fleste tilfælde vil have den bedste hånd, når I kun er tre spillere.

De andre spillere vil typisk raise med mange forskellige hænder, alt lige fra to høje kort og to kort af samme kulør til pars og hænder med es-høj. Kalder du dem, skal du mindst have noget af det samme. En hånd som 9-5 off-suit er ikke god og ofte domineret, med mindre du rammer noget på floppet.

Som turneringen skrider frem, kan du dog godt spille lidt mindre stramt og spille en hånd som 9-5. Din modstander ved jo ikke, hvad du har, så det er nemmere at bluffe, når stacks bliver mindre i forhold til blinds.

Spil aggressivt i slutningen

Når du kommer heads-up, er det fuld fart frem – dog med den ene fod tæt på bremsen. Sidder du med chipleaden, bør du udnytte det til at dominere din modstander og få ham til at folde mange hænder uden at komme til showdown. Bare bet løs, men hvis din modstander begynder at spille tilbage mod dig med store bets, bør du træde på bremsen, hvis du tror han har en stor hånd.

Hvis du derimod er bagude skal du overveje situationen grundigt. Er det bedst at prøve at vente på den store hånd og gå all-in med den, eller skal du forsøge dig med lidt mere marginale hænder som draw-hænder og to billedkort? Det kommer lidt an på modstanderen, men du bør i hvert fald forsøge at komme all-in med alle hænder med par og es-høj. Du får sjældent meget bedre hænder end det.