Hjem > Poker Turneringer

Poker Tournaments - Find de bedste online poker turneringer

Konceptet i en turnering er ganske simpelt: Hver person betaler et beløb i buy-in (indkøb) og får et forudbestemt antal chips at spille med.

Spillet er inddelt i tidsperioder, levels, hvor blinds (tvungne bets i hver runde) stiger efter hvert level. Normalt kommer der også anter, tvungne bets som alle spillere skal betale, på de senere levels.

I en freezeout-turnering spilles der indtil en spiller har alle chips foran sig, og de andre er ude. Når du har tabt dine chips, er det slut. Du er ude.

Afhængigt af, hvordan udbetalingsstrukturen er sat op vil de 10-15% bedste spillere få en del af præmiepuljen.

Den største del af kagen får de 3-5 bedste spillere, men nogle turneringer har fladere udbetalingsstruktur. I nogle turneringer er det endda sådan, at halvdelen af feltet får en gevinst, mens resten ikke får noget.

Uanset formatet – og dem findes der rigtigt mange af i poker – er turneringer en fantastisk sjov måde at spille poker på. Det er specielt godt for nybegyndere, da man ved præcist, hvor meget man satser, og hvor meget man kan vinde, hvis man får de rigtige kort.

Vi elsker i hvert fald at spille turneringer, og her har vi samlet oplysninger om de forskellige formater, du vil støde på, når du søger efter en turnering i et online pokerrum.

888poker ipad bord

Lille risiko, men tidskrævende

Turneringer er et godt alternativ, hvis du ikke er så meget for at sætte dig ved et cashgame-bord med hele din opsparing.

Du ved, hvor meget det koster at være med, og det er alt, du kan tabe, hvis du ikke skulle have heldet med dig.

I online-turneringer kan du spille for beløb svarende til et par kroner, men du har chancen for at mangedoble din indsats, hvis du formår at navigere dig hele vejen til finalebordet og de øverste pladser.

Det kræver selvfølgelig nogle timers arbejde og en portion held og dygtighed. Men hvis du overlever i lang nok tid, er det investeringen værd.

Når du køber din ind i en pokerturnering, betaler du et buy-in fra start, og det er det. I freezeout-turneringer, hvilket er den mest almindelige form for turnering online og live, er du ude, når du har mistet alle dine chips (kaldes også for ”bust”).

Du kan ikke købe chips igen og satse et nyt beløb (turneringer med re-buy og re-entry er selvfølgelig anderledes end dette, hvilket vi kommer til senere på siden).

For et buy-in i en pokerturnering kan du få mange timers spil og erfaring, og hvis du går dybt i en turnering er det en af de fedeste følelser, man kan få i poker.

Du kan selvfølgelig også være uheldig at ryge ud hurtigt. Men der er altid nye turneringer online, så hvis du vil have mere erfaring.

Freerolls

For alle nye pokerspillere er freerolls et perfekt sted at starte, da man kan vinde rigtige penge uden at satse noget.

I mange freerolls er der slet ikke noget buy-in, mens man i andre freerolls skal man have opnået et eller andet (f.eks. et vist antal loyalitetspoint) for at få adgang.

Uanset hvordan man kommer med, så har man mulighed for at vinde rigtige penge, endda pænt store beløb.

Antallet af deltagere vil dog tilsvarende være stort, så du skal typisk helt op og komme på finalebordet for at vinde penge, som du kan vinde en kop kaffe for. Men hey  - gratis penge er gratis penge.

Nogle gange kan man også vinde billetter til turneringer eller merchandise.

Uanset hvad, så er freerolls god og gratis underholdning, hvor du har chancen for at vinde noget uden at risikere andet end din tid. Du får samtidig værdifuld erfaring, som du dog skal passe lidt på med at overføre til turneringer for rigtige penge, da dine modstandere ofte spiller lidt mere fornuftigt, når de har satset deres egne penge.

Alt, hvad du skal bruge for at deltage i en freeroll? En ganske almindelig konto hos et online poker site.

Garanterede præmiepuljer

Mange pokerturneringer har en garanteret præmiepulje, hvor pokerrummet betaler den resterende del af præmiepuljen, hvis der ikke kommer buy-ins nok.

Dette kaldes også for ”overlay”, og er meget attraktivt for spillere, da man i så fald får større chance for at få afkast på sin investering, da der er færre modstandere at dyste mod.

Det er altid værd at holde øje med turneringer med et overlay, selvom det ikke sker ret ofte.

Garanterede præmiepuljer kan være på bare $100 eller derunder, men de kan også være helt op til en million.

For eksempel har PokerStars største ugentlig turnering, Sunday Million, en garanti på $1 million. Det koster $215 at spille den, og næsten hver uge bliver præmiepuljen større end en million.Sunday Million 12 18 11

Multi-Table Tournaments (MTT)

Turneringer bliver ofte kaldt Multi-Table Tournaments (MTT). I MTT-turneringer spilles der på mange borde ad gangen, og i takt med at spillerne ryger ud, bliver nogle af bordene fjernet og spillerne bliver flyttet over på de tomme sæder.

Når der typisk er ni spillere tilbage (nogle gange seks), kaldes det for finalebordet, hvor den største del af præmiepuljen uddeles.

I de store turneringer er forskellen mellem præmierne så store, at spillerne ofte bliver enige om en ”deal”, hvor præmiepuljen uddeles mere ligeligt (typisk efter antallet af chips, som hver spiller har på det tidspunkt). Herefter spilles der om et mindre beløb til vinderen af turneringen.

Det er ikke let at vinde en MTT – specielt dem med tusindvis af spillere – men når du gør det, vil du få et enormt afkast på din investering. Og samtidig en af dine fedeste oplevelser i poker.

Sit & Go's (SNGs)

En Sit & Go er også en turnering, men det foregår lidt anderledes. Her er der et forudbestemt antal deltagere, og så snart man opnår det antal deltagere, starter turneringen.

De fleste Sit & Gos spilles på et eller to borde ad gangen, men man kan også se dem med felter på helt op til 180 spillere.

De store pokerrum har konstant Sit & Gos, hvor man virkelig skal være hurtigt for at få en plads, og når man får en plads, skal man ikke vente længe på at få noget action.

Spiller du f.eks. en 9-mands Sit & Go er der normalt gevinster til de tre bedste, men det kan også være, at kun vinderen får penge, eller halvdelen af feltet.

Det gode ved Sit & Gos er, at man ikke behøver at sidde og spille i timevis, men samtidig får man smagen af at være med i en turnering.

Det er samtidig en god måde at lære at spille short-handed (altså med få spillere tilbage ved bordet), så du er forberedt til det øjeblik, hvor du er på finalebordet i en stor turnering.

Jackpot Sit & Gos

Disse turneringer, som man blandt andet finder på PokerStars under navnet Spin & Go, er blevet meget populære, da de er hurtigt overståede, og man kan vinde livsændrende beløb.

I PokerStars’ Spin & Go er der tre spillere ved bordet, og vinderen får en på forhånd tilfældig udtrukket pengepræmie. Der er mulighed for at vinde et beløb op til 10.000 gange ens buy-in, i nogle tilfælde endda større – f.eks. har det været muligt at vinde $1 million for en indsats på $5.

Rammer man den store jackpot får anden- og tredjepladsen en vis procentdel af præmien, så man ikke går helt tomhændet fra bordet.

I de fleste tilfælde ender man dog med at spille om den mindste pengepræmie, og det er kun i ekstremt få tilfælde, at man rammer den store jackpot. Men drømmen om at vinde den store gevinst har man altid, og det tager kun fem minutter at spille en sådan turnering.

Udover PokerStars har PartyPoker også lavet deres version af en Jackpot Sit & Go, som de har valgt at kalde Sit & Go Hero. Her er der fire spillere ved bordet, og en af dem har en bounty på sig.

Spin & Go bord

Shootouts

Shootouts er en mellemting mellem MTT og SnGs. I starten af det en Sit & Go, hvor man spiller et bord, hvor kun vinderen får en gevinst.

Vinderen går så videre til næste runde, og sådan fortsætter det indtil man når ned på finalebordet og finder turneringens vinder.

Antallet af runder afhænger af, hvor mange deltagere, der er, men du skal i hvert faldt vinde et to-tre runder for at komme til de seriøse gevinster.

Det er kun vinderen, der går videre fra hver runde, så det er ikke nok at blive toer eller treer i den første runde for at komme i pengene.

Bounty-turneringer

Bounty-turneringer er ganske almindelige MTT’er, hvor der dog er den lille twist, at man får en ekstra bonus for at slå en bestemt spiller ud.

Det er typisk helt tilfældigt, hvilken spiller der har en bounty på sig, men det kan også være en turnering med en kendt person, f.eks. en pokerpro, der er målet.

Det kan også være, at alle spillere har en bounty på sig, og du dermed får en gevinst, hver gang du buster en spiller. Slår du nok spillere ud, får du din indsats tilbage endda uden at nå i pengene.

Man bør justere sit spil en smule i forhold til en almindelig turnering, da det jo gælder om at buste de øvrige spillere. Det kan ende med, at du selv mister din stack ret hurtigt, men det er omvendt en sjov og spændende form for turnering.

Turbo-turneringer

En turbo-turnering er i sig selv bare en almindelig turnering, hvor det går lidt hurtigere end normalt. De er gode at spille, hvis du ikke har tid til at sidde hele natten og spille poker.

Her er tidsperioderne for blinds-niveauerne ofte kortere, eller også stiger blinds med højere hastighed. Dermed vil din stack hurtigt blive lille, og du bliver nødt til at tage en beslutning om at komme all-in for livet.

Der findes også hyper-turbo turneringer, hvor det – surprise – går endnu hurtigere. Her starter man ofte med en meget lille chips-stack, så man næsten bliver tvunget til at gå all-in i løbet af det første blind-niveau.

Her er der selvfølgelig et større element af held, og du skal være klar til at krydse fingrene.

Satellitter

Dette er turneringer med lavt buy-in, hvor der i stedet for pengegevinster spilles om sæder i dyrere turneringer.

Hvis du ikke er meget for at satse store penge, så er satellitter en god måde at komme ind i de store turneringer, hvor der er livsændrende gevinster på spil.

Der er også mange satellit-turneringer, hvor man vinder sæder til store live-turneringer rundt om i verden. Hvis du har drømt om at spille verdensmesterskaberne i poker (WSOP), European Poker Tour eller World Poker Tour, så har du chancen her.

Udover at vinde adgang til turneringerne er hotelophold og flyrejse inkluderet, så du får en fantastisk oplevelse oveni.

Re-Buys, Add-Ons og Re-Entry

I mange turneringer har man mulighed for at satse mere end bare sit oprindelige buy-in.

I re-buy turneringer kan man købe sig til en ny startstack, hvis man ryger ud eller har en lille stack. Det er begrænset til kun at gøre et vist antal levels i starten af turneringen, og man kan f.eks. ikke gøre det, når man er kommet i pengene.

Nogle gange kan man kun gøre det en enkelt gang, mens der også er turneringer, hvor man kan gøre det et utal af gange indenfor den fastsatte tidsperiode.

Add-ons giver dig mulighed for at tilkøbe ekstra chips indenfor en fastsat tidsperiode. Dermed kan du få en fordel i turneringen, hvis dine modstandere ikke køber ekstra chips.

Re-entry ser man normalt kun i live-turneringer, hvor man kan købe sig ind igen indenfor en hvis tidsperiode, hvis man er røget ud. Her vil man så blive placeret ved et tilfældigt bord, og altså ikke det, man oprindeligt sad ved.