Begynder Guide
Hvad er Texas Hold'em poker?
Du kan have spillet poker derhjemme i årevis uden nogen sinde at have hørt om Texas Hold'em. I dag er det imidlertid umuligt at snakke poker uden at nævne dette spil. Hvis du er interesseret i at spille poker i det 21. århundrede, skal du kende Texas Hold'em. Men hvad er det så helt nøjagtigt?
Community-cards
Texas Hold'em er et community-card pokerspil, hvilket adskiller det fra ældre former såsom stud-poker og draw-poker. I draw, som næsten udelukkende spilles med fem kort, er hele spillerens hånd skjult for modstanderne, og hver spiller kan udskifte alle eller nogle af kortene for at forbedre sin hånd. I stud, der for det meste spilles med syv kort, vises nogle af kortene, mens andre er "in the hole" og således ikke kan ses. I community-card spil som Hold'em vises bestemte kort og deles af spillerne, mens andre hole-cards bruges af spillerne til at afgøre deres hænder. I Texas Hold'em får hver spiller to hole-cards. En trekorts flop vendes på midten af bordet efterfulgt af en et-korts "turn" og en et-korts "river". Spillerne danner deres bedste femkorts pokerhånd ved hjælp af de to i hånden og de fem på bordet.
Hvordan er Texas Hold'em strategisk forskelligt fra andre pokerspil?
Hold'em giver spillerne den maksimale information. Da de fem kort på bordet er fælles, kender man allerede de fleste af spillernes hænder. Dette gør beslutninger lettere end i draw-spil, hvor man ikke ved noget om modstandernes hænder ud over, hvor mange kort de udskiftede, og også lettere end i stud-spil, hvor godt spil kræver, at man husker, hvilke kort, der vises efter dem, der er foldet og, at man derefter udregner, hvilke kort, som ikke mere er til rådighed, da de befinder sig hos modstanderne.
Hvad man ellers skal vide om Texas Hold'em poker
Texas Hold'em er det mest populære valg ved turneringer, især ved de fjernsynstransmitterede, da seerne her let kan se hver spillers relative styrke. Selvom du måske aldrig kommer i fjernsynet med dit pokerspil, bør du lære Texas Hold'em, hvis du gerne vil spille i turneringer, idet det giver dig de fleste turneringsmuligheder.