Hjem > Pokernyheder > Er online poker snyd?
angry player2

Er online poker snyd?

Del på

Du har sikkert nogle venner eller bekendte, som siger det. Eller måske har du læst kommentarer på internettet om det.

De siger, at online poker er ren snyd og at det er at hælde penge ud af vinduet. Der snydes med softwaren, pokerrummene suger dig for penge og så videre.

Men sådan er virkeligheden altså ikke.

Jo, der har været eksempler på snyd i pokerverdenen. F.eks. var der Absolute Poker-skandalen i 2007, hvor det blev opdaget, at en spiller med forbindelse til medarbejder havde fået en såkaldt superbruger-profil, så han kunne se modstandernes kort, når han spillede imod dem.

Det blev også en skandale, da Full Tilt gik konkurs i 2011, og spillerne kunne ikke få deres indestående udbetalt.

Det er dog ikke ensbetydende med, at online poker er snyd. Faktisk er der blevet ryddet godt og grundigt op i de suspekte pokerrum i pokerbranchen, og vi tør godt lægge hånden på hjertet og sige, at der ikke vil komme lignende skandaler fremover – i hvert fald blandt de store pokerrum.

Her er nogle af de typiske påstande, som folk kommer med omkring online poker:

Pokerrummene snyder med deres software

Pokerrummene gennemgår strenge tests for at bevise, at deres tilfældighedsgenerator (som uddeler kort) er 100% tilfældig. Disse tests udføres af store revisionsfirmaer regelmæssigt og er påkrævet af de myndigheder, som har udstedt deres spillelicens.

Indenfor de seneste 10 år har der ikke været en eneste sag om snyd med software, og ingen pokerrum har fået frataget deres licens på grund af dette.

Så snart jeg har indbetalt får jeg en ”kold” konto og taber hele tiden

Alle pokerrum lever af at tage rake (en hvis del af potten eller buy-in i en turnering), når du spiller. Hvis de vil tjene penge, vil de altså gerne have, at du spiller så meget som muligt, så du betaler så som muligt i rake. De har altså ingen interesse i, at du taber dit indskud hurtigt.

Derfor giver det ikke mening, at pokerrummene skulle have manipuleret softwaren, så du får dårlige kort hele tiden eller taber alle showdowns. Det er til gengæld det, der hedder varians, og det oplever alle pokerspillere – nogle gange vinder man, og nogle gange taber man.

Modstanderne kan se hvilke kort jeg har

Der har været historier om, at pokerspillere har fået et program installeret på deres computer, som gør en modstander i stand til at se kortene. Dette er dog sket uden pokerrummenes indvirkning, og faktisk gør de alt, hvad de kan, for at undgå at softwaren ikke bliver hacket.

Nogle gange kan det dog se ud som om, at modstanderne kan se dine kort, og du bliver fanget i et bluff. Dette skyldes dog, at spillerne er blevet bedre end for 10 år siden og er meget bedre til at spotte bluffs.

Modstanderne samarbejder mod mig, så jeg ikke kan vinde

Det sker af og til i cashgames, at man kommer op mod nogle modstandere, som ser ud at arbejde sammen. Dette kaldes også collusion og er ikke tilladt.

Hvis du opdager dette, er det bare med at kontakte pokerrummet og bede dem se på de hænder, hvor du mener, at der er blevet snydt. De vil lynhurtigt kunne se, om spillerne har et unormalt spillemønster. Har de det, vil de blive frataget deres gevinster, og du vil få pengene tilbage.

Online poker er fyldt med bots, der er umulige at vinde over

I online poker er det ganske vist et problem med pokerbots, der er programmeret til at spille på en vis måde. Det er selvfølgelig ikke tilladt at bruge en pokerbot, men det tager ofte lidt tid for pokerrummene at fange dem.

Du kan typisk spotte en bot ved, at den altid bruger samme tid på at foretage sin beslutning. Opdager du det, kan du også kontakte pokerrummet og bede dem om at tjekke det. Pokerbots er i øvrigt ikke uovervindelige men vil nok kunne slå en gennemsnitlig spiller.  

Konklusion

Man kan godt tage sølvpapirshatten af igen. Online poker er altså ikke snyd, og pokerrummene gør faktisk meget for, at spillerne ikke kan snyde. I spil vil der altid komme beskyldninger op om snyd, og da der tidligere har været eksempler på snyd i online poker, vil det rygte altid hænge ved.

Husk dog også på, at poker er et spil med mange tilfældigheder, og du kan opleve hænder, som virker meget usandsynlige, f.eks. at tabe med esser til 2-7. Sådan er poker bare, og det ville være kedeligt, hvis det bare var esserne, der vandt hver gang.

Se i øvrigt denne video fra PokerStars, som viser, hvordan deres tilfældighedsgenerator fungerer: