Hjem > Dansk Poker

Poker i Danmark - Pokerrum med Dansk Software

Siden 2012 har online poker været fuldt legalt i Danmark i forbindelse med ophævelsen af Danske Spils monopol på online gambling. Det betyder, at du kan spille helt lovligt hos de pokerrum, der har licens til det danske marked.

888poker
100% op til 3000 kr Spil nu Læs anmeldelse
PartyPoker
100% op til $500 Spil nu Læs anmeldelse
PokerStars
100% op til $600 Spil nu Læs anmeldelse

Poker og i særdeleshed online poker blev populært i Danmark omkring 2002, da det for alvor blev muligt at spille poker på nettet.

Samtidig gjorde en ung dansker ved navn Gustav det godt i USA, hvor han under navnet Gus Hansen vandt to World Poker Tour-turneringer på mindre end et år. Finalebordene i disse turneringer blev endda vist på dansk TV sammen med shows som Late Night Poker, hvor Gus Hansen også brillerede.

Derfor var danskerne forholdsvis hurtigt med på pokerbølgen, der for alvor ramte verden i 2003, da det lykkedes Chris Moneymaker at gå hele vejen fra at vinde en online satellit til at blive verdensmester i poker.

Det absolutte højdepunkt for dansk poker kom i 2008, da fynske Peter Eastgate vandt WSOP i Las Vegas og $9,1 millioner. Han var på det tidspunkt den yngste verdensmester nogensinde, og Eastgate blev en verdensstjerne.

Faktisk har danske spillere opnået flere imponerende og historiske resultater. Jesper Hougaard var f.eks. den første spiller til at vinde en WSOP- og en WSOPE-bracelet, og Mickey Petersen, Frederik Brink Jensen og Jannick Wrang vandt i 2012 tre turneringer på European Poker Tour i træk, så Danmark blev det første land til at tage tre sejre i rap.

Selvom de største danske profiler ikke er så aktive længere, er der stadig stor respekt omkring de danske spillere internationalt.

peter eastgate 26556

Online poker er fuldt lovligt

Da online poker kom frem i starten af 00’erne, var det i en såkaldt gråzone, da de udenlandske pokerrum reelt brød lovgivningen i Danmark ved at tilbyde det til danskere. EU-lovene sagde dog det modsatte, da flere af pokerrummene var etableret i EU-lande, og dermed mente de, at de havde ret til at gøre det.

Siden 2012 har online poker været fuldt legalt i Danmark i forbindelse med ophævelsen af Danske Spils monopol på online gambling. Det betyder, at du kan spille helt lovligt hos de pokerrum, der har licens til det danske marked.

Så godt som alle de store pokerrum i verden har valgt at erhverve sig dansk licens, hvilket gør, at der fortsat er et stort udbud. Desuden kan du spille online poker mod folk fra resten af verden, hvilket faktisk ikke er en selvfølge. I lande som Frankrig, Spanien og Italien, hvor pokerrummene også skal have en licens til at tilbyde poker, kan man kun spille mod folk fra samme land.

Bonusserne er nogenlunde de samme, som man kan få i resten af verden, det samme gælder for udbuddet af spil.

Derfor er det danske online poker-marked faktisk ganske velfungerende i dag.

Glem alt om skat!

Før 2012 var det sådan, at man faktisk kunne komme ud i nogle problemer med det danske skattevæsen, hvis de opdagede, at man havde vundet en stor gevinst i et pokerrum med base udenfor EU. Det kom i så fald til at tælle som skattepligtig indkomst, og man skulle selv indberette gevinsten.

Til gengæld kunne man ikke få fradrag for de beløb, man havde satset og tabt. Så hvis man havde spillet for 100.000 kr og vundet en stor gevinst på 100.000 kr, kunne man rent faktisk ende med at skulle betale skat af gevinsten, selvom man reelt ikke havde noget overskud.

Sådan er det heldigvis ikke i dag, og det nok bedste ved, at online poker er legalt i Danmark er, at du ikke skal betale skat af dine gevinster. Pokerrummene skal ganske vist betale skat til den danske stat, men den skal betales af det overskud, som de har efter alle gevinster og omkostninger er betalt.

Du skal altså ikke indberette nogle online-gevinster til skat, når du spiller i et pokerrum med dansk licens. Det gælder også, hvis du skulle være så heldig at vinde den helt store gevinst.

En anden positiv ting ved det danske online poker marked er, at de danske spillemyndigheder fører tilsyn med pokerrummene. Det betyder blandt andet, at pokerrummet skal have en separat bankkonto, hvor alle danske spilleres indestående står på, så spillerne får deres penge tilbage, hvis siden skulle gå konkurs af en eller anden grund.

Desuden er der en række øvrige skrappe krav til pokerrummene, f.eks. skal der være mulighed for at melde sig til ROFUS, et system hvor man udelukker sig selv fra at spille.

NemID kort til poker

Hav dit Nem-ID parat

Der er dog også en række krav til dig, når du spiller online poker. Det nok mest væsentlige er, at du skal benytte Nem-ID, hver gang du logger ind.

Nem-ID benyttes i øjeblikket kun, når du skal logge ind fra en computer, mens du bare kan logge ind med et ”gammeldags” brugernavn og password, hvis du spiller fra mobilen eller en tablet. Fremover vil det dog være sådan, at du også skal bruge Nem-ID her.

Bemærk også, at når du har skabt en konto hos et pokerrum, skal du i løbet af de første 30 dage have logget ind med Nem-ID mindst en gang, ellers bliver din konto lukket. Det er et krav fra de danske spillemyndigheders side, at man skal bruge Nem-ID til at verificere sig.

Der er delte meningen om brugen af Nem-ID, da det på den ene side er et mere sikkert system end bare bruge brugernavn og password, men omvendt er det også lidt omstændigt. Desuden har der været flere nedbrud for Nem-ID, hvilket betyder, at man ikke kan logge ind.

Og på trods af at man bruger Nem-ID, er det stadigvæk nødvendigt for pokerrummene at se dine dokumenter (kopi af pas og bevis på bopæl, f.eks. en regning) i forbindelse med den første udbetaling for at verificere dig. Man burde ellers mene, at det var nok at bruge Nem-ID og CPR-nummer, men her har man valgt at indføre et ekstra sikkerhedstjek til gene for spillerne.

Har du orden i dine sager og dokumenterne ved hånden, er det dog ikke noget problem at spille, og samtidig har du visheden om, at sikkerheden er i orden.