Poker Strategi
Bankroll Management
På hvilket niveau bør du spille, når du starter med at spille online poker? Tja, det afhænger naturligvis af hvor mange penge du har. Eller rettere: hvor meget du er parat til at tabe. Selvfølgelig er du ikke ude efter at tabe, men det kan ske, og det kommer ikke udelukkende an på dine evner.
De fleste, hvis ikke alle, succesfulde pokerspillere har et seperat poker budget kaldet en bankroll, som udelukkende er tilegnet poker. Hvis du hovedsageligt spiller poker på lavere niveauer for sjov, er det ikke tvingende nødvendigt at holde styr på hver session. Men efterhånden som du bliver bedre og går op i niveau, er det en god idé at have styr på de mest basale money management principper.
Naturlige svingninger i poker
En pokerspillers bankroll går op og ned hele tiden. Dette er spillets natur. Ingen spiller kan vinde hver eneste pulje eller hver eneste session. Selvom du i det lange løb er en vindende spiller, bør du være forberedt på at skulle tolerere tab på grund af naturlige udsving, såsom bad beats eller simpelthen at være uheldig og få dårlige kort over en lang periode.
Lad os for eksempel sige at du ser på dine kort og finder et par esser. Perfekt! Du raiser og en spiller kalder. Perfekt! Floppet er A-9-6 med to spar. Helt perfekt! Der er ingen mulige straights eller flushes, så du ved du har den bedste hånd lige nu. Ikke desto mindre, lige meget hvordan du spiller hånden herfra, er der ingen garanti for at du vinder puljen. Din modspiller kan have et straight- eller flush draw, eller du kan være oppe imod et lavere sæt (tre ens). Alle disse hænder er i stand til at slå dig hvis de rigtige (eller forkerte) kort falder. Da du umuligt kan smide din hånd, da den er for god, bliver du nødt til at spille den færdig, og du bliver nødt til at acceptere at tabe en gang imellem.
Bettingstruktur og multi-table spil
Størrelsen af disse naturlige udsving, afhænger af hvilken type poker du spiller. Eksempelvis er udsvingene meget større i no- eller pot-limit end i fixed limit; Omaha kan have større udsving end Texas Hold'em osv. Ligeledes, hvis du spiller store turneringer, bliver du nok nødt til at spille et par stykker før end du er i stand til at spille nogle ordentlige præmiepenge hjem.
Hvis du spiller ved flere borde samtidigt, kan du faktisk formindske udsvingene, forudsat du allerede er en vindende spiller. Hvis du på den anden side ikke er en vinder, vil multi-tabling bare øge dine tab og stoppe din udviking som pokerspiller.
Bankroll retningslinier
Hvilken kapital du behøver for at undgå at gå bankerot, afhænger af mange faktorer, såsom din spillestil og dine modspillere. Cifrene herunder er kun retningslinier.
Husk også, at din bankroll ikke er det beløb du har på et pokersite, men din totale pokerkapital (hvilket ofte ikke er nemt at regne ud).
Anbefalede bankrolls:
Fixed Limit
600 big blinds
No-Limit
3000 big blinds
Sit-and-go turneringer
50 indskud